
San Francisco 49ers bød torsdag velkommen til en gammel kending og farvel til en anden, da Dre Greenlaw kom til, og Bryce Huff gik på pension.
San Francisco 49ers oplevede torsdag en klassisk illustration af ordsproget “den enes død, den andens brød” – eller på NFL-sprog: Den enes pensionering åbner døren for en andens tilbagevenden.
Inden for få minutter af hinanden lykkedes det holdet at hive en elsket forsvarsspiller hjem, mens en anden overraskende valgte at lægge hjelmen på hylden.
Linebacker Dre Greenlaw vendte “hjem” til 49ers på en et-årig aftale værd op til 7,5 millioner dollars, mens defensive end Bryce Huff proklamerede sin pension fra NFL i en alder af kun 27 år.
Greenlaws tilbagevender markerer en genforening til stor glæde for mange fans. Som femterunde-valg i 2019 draften blev han hurtigt en fanfavorit i San Francisco takket være sin ubønhørlige, hårdtarbejdende spillestil.
Sammen med sin nære ven og kollega Fred Warner udgjorde de et solidt linebacker-par i flere sæsoner. Men skader plagede Greenlaw – kulminerende i en alvorlig akillesskade i Super Bowl LVIII, der holdt ham ude det meste af den næste sæson også.
Han skiftede til Broncos sidste år, men havde en skuffende sæson i Denver (hvor han missede ni kampe på grund af en skader og karantæne). Han blev han fritstillet tidligere på ugen, og nu får han chancen for at finde tilbage til fordums styrke i det velkendte forsvar under træner Kyle Shanahan og defensiv koordinator Raheem Morris.
Samtidig skaber Bryce Huffs pension dog pludselig et hul i pass rush-afdelingen. Huff, der fylder 28 år i april, valgte at stoppe karrieren blot dage før han stod til en 1 million dollars i bonus og en potentiel 14,6 millioner dollars option for 2026. Hans beslutning sparer 49ers omkring 5,4 millioner dollars på lønloftet, men efterlader holdet med behov for at opgradere presspillet.
Huff kom ind i ligaen som undrafted free agent i 2020 hos New York Jets. Hans breakout-sæson kom i 2023 med 10 sacks, hvilket førte til en stor kontrakt med Philadelphia Eagles. Efter et skuffende ophold der, blev han tradet til 49ers sidste år for at blive genforenet med sin tidligere træner i Jets, Robert Saleh. I 2025 leverede han 30 tacklinger, fire sacks og 15 quarterback hits i 15 kampe – solide tal, uden at være prangende. Saleh er nu blevet headcoach for Tennessee Titans og med hans farvel til 49ers, valgte Huff altså at gå på pension.
I en rørende 3½-minutters video på Instagram takkede Huff alle, der har støttet ham siden han begyndte at spille som fireårig.
Huff annoncerede, at han vil dedikere sig fuldt ud til sin nye virksomhed Naberstone.
Så på få timer mistede 49ers en ung, produktiv pass rusher – men fik til gengæld en erfaren, passioneret linebacker tilbage.








